November 2018
Toppii ApS
Langvadvej 50
7741 Frøstrup
Ust.-ID: 37927023
Email: info@toppii.dk
Tel.: +45 24415732
Bank:
IBAN: DK0391140003853209
SWIFT: STHYDK21
1. AFTALEGRUNDLAGET
1.1. Vi sælger kun til momsregistrerede virksomheder og offentlige institutioner.
1.2. Medmindre andet er aftalt mellem parterne, skal der ved salg gælde nedennævnte vilkår for samhandelen.
1.3. Aftalen om leverancer omfatter kun de i ordrebekræftelsen nævnte varer og ydelser.
1.4. Kataloger, brochurer, præsentationer på elektroniske medier, der ikke leveres sammenmed varen er vejledende og er ikke en del af aftalegrundlaget.
2. RÅDGIVNING
2.1. Toppii rådgiver kun Køber inden for eget erfaringsområde og efter bedste viden på rådgivningstidspunktet. Senere erhvervet erfaring kan medføre andre løsningsmuligheder. Rådgivning sker kun på grundlag af de oplysninger, som Køber har forelagt Toppii.
2.2. Toppii påtager sig intet ansvar for eventuel vederlagsfri mundtlig eller skriftlig vejledning, måltagning, beregning mv., som ydes i forbindelse med forespørgsler eller køb af en vare.
3. VARER TIL TRÆER OG BUSKE
3.1. Træer og buske kan være forskellige og det er Købers eget ansvar at bedømme varernes anvendelighed til den påtænkte brug, herunder om montering og afmontering vil kunne ske på en hensigtsmæssig måde.
3.2. Generelt må Køber påregne, at jo større fysiske spændinger varen udsættes for, jo kortere er den forventede holdbarhed. Høje varmegrader, frost, vind og sollys kan tilsvarende påvirke egenskaber og holdbarhed.
3.3. Køber henvises til at følge eventuelle vejledninger, der er leveret med varen, samt til selv at indhente fornødne oplysninger/erfaringer om hensigtsmæssig anvendelse.
3.4. Husk efter endt brug aldrig at efterlade plastic og metal i naturen.
4. LEVERINGSTID, STED OG RISIKO
4.1. Leveringstiden er fastsat under forbehold af strejke, lockout, ildebrand, importforbud, forsinkelse af nødvendige leverancer eller lignende vanskeligheder. Indtræder sådanne forhold suspenderes leveringen og Toppii skal snarest muligt give Køber underretning herom.
4.2. Leveringen sker ab Thisted Kommune, således at risikoen for varens hændelige undergang eller forringelse herefter er Købers.
5. TILBUD/ORDREBEKRÆFTELSE
5.1. Toppii afgiver ethvert tilbud med forbehold for mellemsalg, idet Toppii er berettiget til, at disponere over varerne på anden vis indtil Købers accept er kommet Toppii til kundskab.
5.2. Toppiis tilbud gælder i 8 dage, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem parterne, eller i øvrigt fremgår af tilbuddet. Endelig aftale om levering foreligger først, når Køber har modtaget Toppiis skriftlige ordrebekræftelse.
6. PRISER OG BETALING
6.1. Priser er gældende ved levering ab Thisted Kommune. Betalingen erlægges netto kontant senest ved leveringen.
Er betaling ikke sket senest 20 dage efter leveringen eller ordren er stillet til Købers disposition beregnes rente 1,5% pr. påbegyndt måned.
6.2. Priser er aftalt under forbehold af, at der ikke inden leveringen er sket ændringer i offentlige afgifter, toldafgifter eller lignende forhold udenfor Toppiis kontrol. Toppii forbeholder sig endvidere at regulere priserne, såfremt der inden leveringen er sket væsentlige ændringer i valutakurser, råvarepriser og transportudgifter, som ikke var kendte på aftaletidspunktet.
6.3. Priser fremgår af Toppiis til enhver tid gældende prisliste eller af fremsendt ordrebekræftelse. Levering sker fra Toppiis lager, medmindre andet skriftligt er aftalt. Alle priser opgives eksklusiv fragt, emballage, moms, afgifter samt eventuelt ekspeditionsgebyr.
6.4. Toppii er løbende berettiget til uden varsel at foretage prisændringer i prislister og tilbud, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.
6.5. Såfremt Køber har konto hos Toppii, forfalder købesummen til betaling efter de for Købers konto hos Toppii gældende betalingsbetingelser, medmindre andet udtrykkeligt skriftligt er aftalt. Købesummen forfalder til betaling regnet fra det angivne leveringstidspunkt uanset om Købers forhold medfører, at levering ikke kan ske som aftalt.
6.6. Hvis Køber ikke har konto hos Toppii, forfalder købesummen til betaling på det angivne leveringstidspunkt og uanset om Købers forhold medfører, at levering ikke kan ske som aftalt.
6.7. Såfremt Købers betaling(er) ikke sker rettidigt, og/eller hvis forudsætningerne for den aftalte kredit væsentligt ændres, er Toppii berettiget til at tilbageholde alle yderligere leverancer til Køber, uanset om leverancerne har en indbyrdes sammenhæng.
7. EJENDOMSRET OG TILBAGEHOLDSRET
7.1. Toppii forbeholder ejendomsret og tilbageholdsret over varen indtil fuld betaling for varen og eventuelle transportomkostninger er sket.
8. REKLAMATION
8.1. Køber skal straks efter modtagelsen af varen foretage en undersøgelse af varen eller en repræsentativ vareprøve for hvert leveret kolli.
8.2. Har Køber ikke straks efter leveringen meddelt, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den gældende.
9. AFHJÆLPNING
9.1. Giver Køber meddelelse om en mangel, skal Toppii indenfor 14 dage efter, at man har modtaget underretning herom med behørig dokumentation for manglen, være berettiget til for egen regning at afhjælpe manglen eller at foretage omlevering på Købers adresse.
9.2. Sker der rettidig afhjælpning eller omlevering, kan Køber ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
10. ANSVAR
10.1. Har Køber ikke inden ét år efter leveringen til ham meddelt Toppii, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre denne gældende.
10.2. I tilfælde af forsinkelse ved varens levering eller mangler ved varen:
– kan Toppii ikke gøres ansvarlig for drifts- og avancetab, tab der udspringer af Købers kontraktlige forpligtelser overfor tredjemand eller andet indirekte tab.
– kan der ikke overfor Toppii gøres krav på erstatning ud over et beløb svarende til varens fakturaværdi.
11. KØBERS MISLIGHOLDELSE
11.1. Såfremt Køber undlader at betale forfaldne ydelser, herunder morarenter, eller i øvrigt på nogen måde tilsidesætter bestemmelserne i nærværende kontrakt, er Toppii berettiget til at ophæve aftalen sin helhed eller delvis med den virkning, at købesummen bliver forfalden til øjeblikkelig betaling.
11.2. Toppii forbeholder sig erstatning for ethvert tab i denne forbindelse. Opfylder Køber ikke sin betalingsbetingelse, har Toppii ret til at tage varen tilbage og/eller suspendere sine leverancer.
12. VÆRNETING OG LOVVALG
12.1. Enhver retstvist der udspringer af samhandel mellem parterne, herunder tvist om manglende betaling vedrørende denne leverance eller nogen del heraf, afgøres efter dansk ret ved Toppiis hjemting i Danmark.
Design & udvikling: Norsite